Kimonoen, den karakteristiske og sofistikerede japanske beklædningsgenstand, er meget mere end bare en beklædningsgenstand. Den er afvæbnende smuk og et symbol på japansk tradition, som er dybt forankret i deres kulturelle stil og historie. Kimonoen bærer på en rig og meningsfuld tradition, lige fra den så dagens lys til i dag.
Kimonoens historie fortaber sig i tidens dyb. Det første bevis på kimono går tilbage til det 8. århundrede, under Heian-perioden. På det tidspunkt blev kimonoen brugt som hverdagstøj af både mænd og kvinder, og i paladser og aristokratiske fyrstendømmer havde den udviklet sig til et kunstværk og et tegn på social status. Stofferne, mønstrene og farverne afspejlede ens status og sociale rolle.
I Edo-perioden (1603-1868) udviklede kimonoen sig yderligere. Den blev befolkningens officielle beklædningsgenstand og spillede en central rolle i sociale begivenheder. Edo-perioden var en tid med fred og stabilitet, og den kulturelle og sociale udvikling blev afspejlet i designet og fremstillingen af kimonoer.
Under Meiji-perioden (1868-1912) lagde Japan grunden til sin moderne stat og kultur. Kimonoen begyndte at få konkurrence fra vestlig beklædning og mode. Mange beholdt dog den traditionelle dragt, især ved særlige lejligheder.
I det moderne Japan bæres kimonoen ofte ved særlige lejligheder som bryllupper, ceremonier og festivaler. Designere fortsætter dog med at give designet et moderne præg ved at inkorporere nye materialer og mønstre.
Kimonoen lever altså stadig i hjertet af den japanske kultur. Fra oldtiden til i dag har den været en blanding af tradition og innovation, der udtrykker den japanske kulturs æstetik, sociale status og udvikling.
Læs mere om Edo-perioden
her.